billede til nyheden

 

 

Få teksten læst op:

Download her  
Læs mere her

 

print-ikon Print

Sportsskolen tager kegler

At dømme efter humøret til morgensamlingen på 2. dagen af sportsskolen har gårsdagens aktiviteter taget kegler hos deltagerne.

For det var en flok begejstrede og forventningsfulde deltagere der var klar til dagens udfordringer på sportsskolen for børn og unge med handicap.

Kegler blev også taget i tirsdag eftermiddags aktivitet som var bowling i Løvvangen Bowlingcenter. Flere prøvede bowling for første gang. Til manges overraskelse kan bowling spilles af alle handicapgrupper. De fysisk handicappede benytter sig af en speciel rampe til at sende kuglen af sted fra. Og kuglen er indrettet således at den kan skrues og dermed ramme med utrolig præcision når der skal slås en strike. Desuden kan der også spilles med bander for de mindre træfsikre. Den svære teknik tog noget tid at lære, men efter flere forsøg lykkedes det de fleste at få væltet nogle kegler. Der var stor enighed om at det var en god oplevelse at gå hjem med.

Tirsdag formiddag fortsatte linieidrætterne atletik, racerunning, fodbold, svømning og vild med dans. Efter gårsdagens gode start var der lagt op til at udfordringerne skulle skærpes i dagens program.

Atletikstadion var en heksekedel af varme og stillestående luft. Til trods for det blev der ikke lagt fingre i mellem til dagens opvarmning. Der blev senere leget ”Alle mine kyllinger kom hjem”, og der blev løbet hækkeløb og stafet samt kast med bolde. Efter sigende var hækkeløbet meget svært, men alle havde haft en sjov dag.

Racerunningen havde nær udviklet sig til vandkamp, da der skulle fyldes vand på de balloner der skulle køres over. Trods den ekstreme varme mente lederne, at det var klogest at stoppe dette, til ærgrelse for nogle. Løberne blev derefter udsat for en cubatest, hvor man skulle løbe så langt som muligt på 12 minutter. Derudover var der både 800- og 100 meter løb samt slalom. Så løberne fik brugt en masse energi.

Fodboldspillerne fik en rigtig succesoplevelse da de slog de voksne 7-6 i en træningskamp. Øvelserne i går har givet resultat, da de var gode til at spille sammen. ”Hvem var det der vandt i dag” var spillernes kampråb før kampen, så selvtilliden fejlede heller ikke noget. Måske var det derfor trænerne ikke, som lovet i går, turde fjerne nettet fra målet, da der igen i dag skulle skydes til måls efter de voksne.

Svømning foregik mest i det lille bassin, da mange af de uøvede syntes vandet i det store bassin var for koldt. Derfor gik dagen mest med leg i vandet. Men alle har udviklet sig og har lært noget nyt. Konkurrencesvømmerne trænede for fuld skrue og de får meget ud af tre dages sammenhængende træning.

I Vild med Dans var genertheden fra i går fordampet i sommervarmen. Alle har givet sig fuldt ud. Nogle har oven i købet øvet sig derhjemme. Danserne har allerede lært to af de tre danse de skal fremføre i morgen. Det har været en supersjov formiddag i gymnastiksalen.

Morgendagen byder på linieidrætter om formiddagen og et stjerneløb som eftermiddagens aktivitet. Stjerneløbet består af forskellige opgaver som stiller krav til både fysik og intellekt samt samarbejde og individuelle færdigheder som koordination og præcision. Opgaverne består af distance- og præcisionskast, træstammetransport, kævletræk, vandtransport og memory – en huskeopgave á la kimsleg.

Desuden vil Vild med Dans lave danseopvisning for alle sportsskolens deltagere.

Endelig er onsdag dagen, hvor I.H. Aalborgs næstformand Jan Karkov Sørensen får overrakt Nordjyske Service Sparekassers Idrætslederpris kl. 14.25.

Du kan læse om dagen i går her

Af Knud    29-06-2010

Nyheder

Alle

Fra Bestyrelsen

Arrangementer

Stævner

Beretninger

Resultater

Copyright        Webmaster        Site credits